Kostpyramider
Af Karoline Lindager Larsen

Den gode game kostpyramide fra midten af 1970′erne kender vi alle. Spørgsmålet er, om den 30 år gamle model er forældet i forhold til nye tider og nye kostråd.

Kostpyramiden viser hvordan man sammensætter en sund kost udfra de 7 kostråd, der var gældende til Maj 2005, hvor ernæringsrådet offentliggjorde 8 nye kostråd.
Kostpyramiden blev oprindeligt lavet i Sverige, og blev introduceret i Danmark i 1976 af FDB. Den bygger på anbefalinger, der i 30 år har været gældende over det meste af verden, og som i Norden er samlet i “De Nordiske Næringsstofanbefalinger”.

 

 

   
Kostpyramiden
Princippet er, at man spiser mest fra bunden.
Her får man en base med mange kulhydrater i form af stivelse og kostfibre.

Man skal spise noget fra midten.
Her er frugt og grønt repræsenteret. Det er den mest fedtfattige del pyramiden, og her får man især kostfibre, vand og de vitaminer og mineraler, der ikke dækkes af bunden af pyramiden.
Det anbefales, at voksne mennesker spiser 600 g frugt og grønt hver dag.

Man skal spise mindst fra toppen.
Toppen består af kød, fisk og æg – mad, som er rig på proteiner.

Den omvendte kostpyramide
Mange forskere har undersøgt behovet for at ændre på kostpyramidens sammensætning. En amerikansk forsker ved navn Walter Willet har introduceret “den omvendte kostpyramide”.

Du kan se Den Omvendte Kostpyramide her:

Her er nogle af fødevarerne fra bunden, flyttet op til toppen – f.eks. de “hurtige” kulhydrater som ris, pasta, kartofler og hvidt brød.
Også mælkeprodukter er rykket op mod toppen – dvs. man skal indtage færre af dem.

Til gengæld er planteolier, avocadoer og nødder blevet en del af basen i pyramiden sammen med grove kornprodukter. Willet anbefaler nemlig, at man øger andelen af monoumættet fedt.

Som base i pyramiden ligger daglig motion og vægtkontrol.

Den gamle kostpyramide består
For at finde ud af, om den omvendte model var bedre end den gamle kostpyramide, har forskere far Institut for Human Ernæring, Levnedsmiddelcenteret og Den Kgl.Vet.-og Landbohøjskole samt Walter Willet, gennemgået modellerne.
De fandt frem til:

  • at der er belæg for at supplere den gamle kostpyramide med råd om daglig motion og vedligeholdelse af normalvægten (se de nye kostråd)
  • at man bør anbefale de grove og fiberrige fuldkornsprodukter indenfor stivelses/kulhydratholdige fødevarer
  • at der ikke ser ud til at være nogen sundhedsmæssig risiko ved at spise ris, kartofler og pasta
  • at det kan anbefales at skifte mættet fedt ud med monoumættet fedt (f.eks. planteolie i stedet for margarine til stegning) – Men, at mængden af fødevarer med monoumættet fedt ikke bør øges på bekostning af stivelsesholdige/kulhydratrige fødevarer
  • at begrebet “sund kost” indebærer, at man moderer mængden af det man spiser

I bund og grund, har forskerne ikke fundet belæg for at ændre væsentligt på den gamle kostpyramide – udover at tilføje motion og vedligeholdelse af normalvægte samt at moderere mængden af mad.

Andre kostpyramider – De 12 pyramider
Under sloganet “One size doesn’t fit all” (en størrelse passer ikke alle), har sundhedsmyndighederne i USA lanceret ikke en, men 12 kostpyramider.
Det lyder måske uoverskueligt, men det er faktisk nemt og smart!

Du kan nemlig få lige præcis den pyramide, der passer til dig, udfra dit køn, din alder og dit fysiske aktivitetsniveau.
Med din pyramide følger en beskrivelse af hvilke fødevarer, og i hvilken mængde, du bør spise indenfor kategorierne: kornprodukter, grøntsager, frugt, mælk, fedtstof, kød og bønner.

Prøv selv her ( www.mypyramid.gov )

(portion = cups = 240 ml eller 2½ dl)

Kilder:
www.fdb.dk
nyhederne.tv2.dk
www.denomvendtekostpyramide.dk

Links:

http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/ny_kostpyramide.htm

http://www.miljoeogsundhed.dk/default.aspx?node=5174

http://www.denomvendtekostpyramide.dk/?show=who

www.mypyramid.gov

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>